Johannes Ewald

Recitativ og Aria

Recitativ.

Naturen smilte — See! — dens Haardhed smelter

O Soel, for dine Straalers Magt —

Men alle Skovens Sangersker, og alle

Som Godhed gav en Røst — en Lyd til Glæde,

Opløfte sig til Sang om Solens Seier

Og om Naturens underlige Skiønhed —

Og alle Hyrderne, og Landets Døttre

Istemme Glædens Sang, med vilde Toner —

Arioso.

Yndige natur, vi glemme

Tone-Kunstens Lyst og Tvang,

Naar Hyrdindens glade Stemme

Blander sig med lerkens Sang —

Recitativ.

Og Harmonie! — og du! — og jeg forstummer! —

Thi ensom er jeg — de som elskte mig,

Og de, som hørte paa min Sang, forlod mig,

At glæde sig ved Solen og Naturen —

Aria.

Gylden er, o Kunst, din Lenke,

Men for tung for det vi tænke —

Men for svag til at indskrenke

Hiertets høie Følelser —

Gienlyd, af de Danskes Ære! —

Gienlyd af Velgierninger! —

Sang! — ukunstled skal du være,

Som det Bryst, hvis Tolk de er. —