Johannes Ewald (1743–81)

Din Fryd, o Nord! stadfæstes fra det Høye. —

I aabne Himle seer det glade Øye

      Et herlig Glimt af Efterslægtens Aar! —

Igiennem Glæder see dit Held i Møde! —

Føel, nyd og priis din FREDRICHS Morgenrøde,

      Betrygged ved den Dag, som Haabet spaaer!

                              Frygt ey for Nattens Skygger,

                  O Land, hvis Glæde Dan betrygger! —

                  Din Fryd kan ey forsvinde,

                  Din Soel kan ey gaae ned —

                  See FRID’RICH alt oprinde

                  Mens CHRISTIANS Soel udbreder

                  Al sin Middags Herligheder! —

                                          Den enes Glands veyleder

                                          Den andens raske Fied

                                          Til din Lyksalighed! —

                              O Cimbrer heft dit Øye

                  Kun trygt til dine gyldne Høye! —

                  Det Skiær, hvori de svømme

                  Spaaer dig umørknet Fryd —

                  De lyse Purpur-Strømme,

                  Som Himlene udgyde,

                  Spaae den Soel, hvoraf de flyde —

                                          See al dens Glands frembryde! —

                                          See FREDRICHS Glands, og nyd

                                          Dag-Skiæret af hans Dyd! —

                              Din Dag skal ey forsvinde,

                  O Nord! — ved Soel, see Soel oprinde! —

                  See FREDRICHS Morgenrøde,

                  I Glimt af CHRISTIAN! —

                  See Dagens Gud i Møde! —

                  Ustandset skal han stige

                  Herlig, som hans store Lige! —

                                          Priis ham, du Lykkelige,

                                          Du trygge Lod af Dan! —

                                          For dig oprinder han! —

Bland dig vor Røst, med Himlens høye Stemme! —

Din Dal o Dan, dit Field o Nord fornemme

            Vort trygge Held, af raske Glæde-Raab! —

Og hver, som føler, hvad hans Æt skal nyde,

Og hver, hvis Barm Ufødtes Lyst kan fryde,

            Velsigne FREDERICH, vor Afkoms Haab! —

            Velsigne FREDERICH, vor Afkoms Haab! —

                        Stiig høyt vor Soel! — og naar du stiger,

                        Opflamm’ det Folk, som du beriger!

                                    Smelt Cimbrers Bryst i Frydesang! —

                        Da CHRISTIAN skal vort fulde Hierte

                        Udøse Glæden, som det lærte

                                    Den Dag, du straalte første Gang! —

                                    Den Dag, du straalte første Gang! —