Hånd i Hånd
de gik med hinanden
de tyve=Års To,
mens Jupiter lo
fra Himmelranden.
Øje i Øje,
hvor Stjærnen sig spejled,
mens Læberne tav;
— i Skyernes Hav
et Fugletræk sejled. —
Hånd i Hånd
de vandrede længe,
mens Fuldmånen steg
over Alfernes Leg
i de dampende Enge.
Hjærte mod Hjærte
dybt droges i Løn,
mens Hænderne skjælved. —
Og Himlen sig hvælved
som over to Børn i Bøn.
Ønske med Ønske
fast smeltede sammen
i Stjærneskudsvrimlen —
som føjede Himlen
de To med sit Amen.
Tanke med Tanke
— mens Jord sank i Dvale —
sig slynged i Krans
i Høstnattens Glans.
— De To trængte ikke til Tale. —