Før og Nu
1827
1827
Før, da uskyldig jeg var, lyksalig og munter og opreemt,
Harpen jeg stemte kun til Veemod og Tungsind og Sorg;
Nu, da jeg brødefuld er, forstemt, mørk, nedsænkt i Kummer,
Hylder min Lyra kun Spøg, Lystighed, Glæde og Skjæmt;
O, at de kom dog igjen, min Barndoms de salige Dage!
O, at mig trylled paany Veemodens himmelske Lyst!
Gjerne bortslængte jeg da min krampagtig-gladstemte Lyra —
Ægte Glæde jo er stille, vaadøiet og taus.