Doctorens Tak til Patienten
1832
1832
Der gives et Slags Folk, som gaaer
Og lapper andre Folks Skavanker,
Og, skjøndt de grumme Lidt forstaaer,
Er store dog i egne Tanker.
Med nogle Stumper Empirie
De fuske væk; gi’r Piller ti —
Og tyve, hjelpe hine ikke —
Og kan i Hullet blot de flikke
Lidt Makværk, saa Man seer det ikke,
Da troe de sig for Anke frie,
Og slettes ei det dem generer,
Om Djævlen, som de slutted ind
I Patientens hele Skind,
Derinde dobbeltfælt huserer;
Bli’er deres Børs kun tung og trind,
Beholde selv de fjerlet Sind:
Man kalder disse Folk Barberer.
Der gives et Slags Folk (men troe
Ei, deres Tal er Legio:
Ei hver, som stolt og haanligt skuer
Til dem, hvis Skilt i Solen luer,
Er værd, at Man ham kalder saa!)
Der uden mindste Hensyn paa
Hvad Verden gjør af Guld og Hænder,
Opoffre Tid og Flid og Ro
Og de selskabelige Glæder,
At deres Brødre leve maae.
Med natlig Flid og vaagent Øie
De grandske Livets Gaade nøie,
Og passe paa hver fjendtlig Magt,
Som har sig lumsk i Baghold lagt;
Og skjelne viist de skjulte Baand,
Som kunstrigt Legeme og Aand
Med i hinanden slyngte Grene
Til et organisk Heelt forene.
Thi gribe de med Kløgt og Mod
Den Syges Onde ved dets Nød,
Og lede Sjælens skjulte Kræfter,
Det samme Maal at stræbe mod,
Som Medicinen stræber efter;
Og er ved Dag og Nat bered,
Paa Smertens Raab at følge med,
Og række Hjelpens milde Bæger
Til Armods Søn, hvis Usselhed
Med Trøst og virksom Daad de qvæger:
Vil Du om disse have Besked,
Da kalder Man de Godtfolk Læger!
Hvad jeg nu sige vil, min Bro’r!
Med denne grumme lange Tale,
(Thi Ting, veed Du, har en Hale!)
Da er det dette, som jeg troer:
At, som jeg ikke føler Trang
Just til at regnes blandt de første,
Som jeg beskrev Dig i min Sang;
Og veed før vel, at tung og lang
Er Vandringen for dem, som tørste
For Alvor efter deres Rang,
Hvis Roes jeg sidenefter sang:
Saa er det dog, og skal det være,
Min Stræbens Maal, min Lyst, min Ære,
At komme dem saa nær engang,
Som mine Been formaaer at bære.
Og derfor haaber jeg, Du troer,
Jeg lapper ei paa Godtfolk for
Min Lommes Tomhed at supplere;
Sær, naar den Syge er min Ven,
Hvem det er mig en Fryd og Ære,
At gjøre sund af syg igjen.
Men paa den anden Side Syn
For Sagen er, at smal og tynd
Og mager er min stakkels Moster;
Hvorfor det megen Kamp mig koster,
(Man har et Hjerte dog, Fa’r min!)
Og rigtig fast mig tykkes Synd,
At tage de tilsendte Gryn
Fra Skrantningen, som gaaer og hoster!
(Især da hun risquerer let,
I saadant Fald, at excluderes
Af Fred’riks-Nosocomiet;
Thi, som Du sagtens veed, paa det
Svindsottige ei tolereres.)
Derfor saa mange Tak modtag
Paa min husvalte Mosters Vegne!
Og ligerviis, paa mine egne,
Ei disse Rimerier vrag!