Hjemvee
1834
1834
Underlige gamle Minder!
Hvorhen vinke I min Hu?
Er det Barnets friske Kinder,
Som af Taarer vædes nu?
Jeg var skyldfri, glad som Pog —
Altsaa er jeg voren dog!
Ak! de blide Barndoms-Minder
Kun med Suk igjen oprinder!
Hos min engleblide Moder
Legte jeg saa god og from;
Sprang med Søster og med Broder
Rundt i Mark og Enge om;
I en stille Præstegaard
Svandt min blide Barndomsvaar —
Ak! uværdig denne Himmel,
Kom jeg udi Verdens Vrimmel.
Der jeg fik med Tiden nemmet
At saae Smag paa Verdens Skik,
Barnets stille Fryd i Hjemmet
I den vorne Larm forgik,
Tidt i vilde Brodres Kreds
Gjorde Flasken mig tilfreds.
Mangen Glædesskaal jeg tømte,
Mens Realia jeg forsømte.
Mangen Kundskab gridsk jeg flugte,
Prøved’ svage Evner tidt;
Slet jeg dog kun Tiden brugte,
Er kun godt, hvad gi’er Profit.
Mangen yndig Piges Smiil
Gjød i Sjælen himmelsk Ild;
Venner fandt jeg — alskens Knægte —
Tak, o Himmel, tvendeægte.
Ak! men halvforglemte Toner
Nynne sorgfuldt for min Sjæl,
Kun ved Tab, som Intet soner,
Bli’er os Verdens Skjenk til Deel!
Meer jeg tabte, end jeg vandt,
Da min Barndoms Eden svandt! —
Mindet vender nu tilbage,
Det er Aarsag i min Klage.