Morgnen smiler,
varm min Tanke iler
hen mod Kilden til min Fryd paa Jord.
Sol! Du dale!
da jeg hende male
Hjertets Trang med höie Flammeord!
Aft’nen bryder,
Samlingstunden lyder,
flammende jeg mod den Hulde gaaer;
hun mig möder,
elskovsvarm jeg glöder,
Stemmen kvæles, lydt kun Hjertet slaaer.