Tal dog ej til mig om Love,
om pedantiske Moralbud,
hvad bekymrer saadant mig vel?
Intet gavner al den Snak mig.
Lær du heller mig at drikke
af Lyæos’ ædle Gave!
Lær mig heller huldt at spøge
med den gyldne Afrodite!
Sølvkaar kranser jo min Isse.
Kom med Vand, bland Vinen, Slave!
Kom og dys min Sjæl i Slummer!
Snart du kan mit Lig tilhylle,
— og den døde tørster ikke.