Nu vil, nu vil jeg elske!
Længe mig Eros fristed,
men i mit Hjærtes Daarskab
vilde jeg ham ej lyde.
Da greb han fluks sin Bue.
sit gyldne Pilekogger
og æsked mig til Tvekamp.
De stærke Panserplader
lagde jeg om min Skulder,
greb Lansen fat og Skjoldet
og kæmpede med Eros.
Han skød og skød. Jeg undveg.
Da Pilene var opbrugt,
harmfuld sig selv han slynged
som Kastespyd imod mig.
Han traf mig midt i Hjærtet,
som grumt han gennembored.
Ak, Skjoldet hjalp mig intet —
hvad gavner ydre Vaaben,
naar Kampen staar i Hjærtet?