Karl Conradsen (1839–71)

I Nat jeg drømte, at jeg spøgte

som Ungersvend i muntre Pigers Flok.

Vi sang og dansed, og de smykte

med Roser, sat i Krans, min lyse Lok.

Vi spilled Bold med lystig Latter.

vi løb om Kap, et Kys var Kampens Løn.

Jeg vandt, —

                        men da jeg nærmed mig med Bøn,

vaagned jeg gammel, styg og sorgfuld atter.