Du lille Pige, Du maa slet ikke dø,
Du er jo Solen for mit Hjertes Have,
dør Du da visner alt det luftige og brogede —
mit Hjertes Roser og Valmuer.
Der er Brug nok for Dig —
Din varme Livssans trænges alle Steder.
Du dirrer jo af Musik, og hvad
Du stryger Dine Hænder over, det bliver sundt.
Du er en ren Mirakelpige.
Og Du er klog. Der gror Tanker i Dit Hoved
som. Løv i en Trækrone.
Engang troede jeg at Følelse var ikke Tanker —
ved Dig lærte jeg at Tanker uden Følelse er
ikke Tanker.
Hvordan skal jeg lønne Dig for al Din Godhed
jeg fattige Mand?
Jeg har ikke andet end Kærlighed —
Bryder Du Dig om den?
Godt — Du bryder Dig om Kærlighed!
Ja kom saa kun her til mig,
kom med Dine Taarer for min Skyld,
kom med Dine vaagne Nætter,
kom med Dine Suk,
kom med Dine Smil.
Og alle Dine frodige Tanker.
Godt Du bryder Dig om Kærlighed!
Ja her er Taarerne, se nu er de Perler til Din Hals,
her er Nætterne som Silke om Din Lænd,
her er Sukkene, et guldindvirket Sjal,
og Smilet, et Hoveddiadem.
Men Tankerne, ja Tankerne —
Her er de jo —
det er dem, der gør mine Vers grønne.