Hun fylder sin Haand med Mænd
som hun fylder sin Haand med Sand
hun drysser dem smilende bort
alle disse Mænd, dette Sand.
Dette morsomme levende Sand
denne rislende Strøm af Mænd
det danner en herlig Leg
at drysse dem langsomt hen.
O — der glimter en Diamant!
nej det var kun en Smule Flindt
som knap nok kan skrive i Glas
langtmindre i et Pigesind.
Omlidt hun rejser sig op
og ryster sin Kjole for Sand
og renser sine Fingre for Mænd
og spytter et Sandskorn fra en Tand.
Et Spor af en velformet Hæl
staar tilbage i Mænd og i Sand
hun gaar nynnende bort i en Drøm
om engang at møde en Mand.