Piger, og Dands, og Viin, og Sang,
o, det er Sjælen i al vor Glæde!
Hvad klinger sødt som Glassets Klang?
Jeg vil lee, lad saa Tossen græde!
Sorger mig ej tør komme nær,
thi det mit Valgsprog stedse er:
Piger, og Dands, og Viin, og Sang,
o, det er Sjælen i al vor Glæde!
Smilende Pige sejrer let
over den frejdige Ynglings Hjerte;
Dandsen snoer Baandet dobbelt tæt,
Elskov os selv at valse lærte.
Naar jeg har Glasset fyldt med Viin,
er hele Verdens Rigdom min.
Thi Viin og Piger, Dands og Sang
stedse er Sjælen i al min Glæde!
Maatte jeg til mit sidste Fjed
munter og skyldfri min Lykke nyde!
Druesaft, Dands og Kjærlighed,
Sang og Piger mig stedse fryde!
Banker da Døden paa min Dør,
har jeg dog levet før jeg døer;
thi Viin og Piger, Dands og Sang
stedse var Sjælen i al min Glæde!
N. T. Bruun.