Hvi seer du, kold og stolt og vred,
Med Strænghed til den Faldne ned?
Hans Sjæl du frelse skal og trøste!
I Herrens Navn det skrevet staaer:
At hvo, som fromt med Taarer saaer,
Forvist med Frydesang skal høste! —
Din Broders Fejl med Suk begræd!
Den Taare bli’r en frugtbar Sæd!
Lad Syndens Barn din Taare see!
Da tænker han paa Syndens Ve,
Da aabner Hjertet sig og sukker.
Om Knoppen tæt er lukket til,
Naar Foraarsregnen falder mild,
Sin haarde Skal den strax oplukker;
Den springer ud og blomstrer smukt,
Og Himlen modner selv dens Frugt!