Der staaer en Rose hist paa Aftens Himmel,
Den tryller Haabet i vort glade Bryst
Og straaler over Jordens Blomstervrimmel: —
O Morgenrode, du er Jordens Lyst!
Der staaer en Rose hist i Vestens Strømme,
Den dufter søde Himmellufte ned,
Den vækker Længslens dybe Aandedrømme: —
O Aftenrøde, du er Himlens Fred!
Paa samme Himmel begge Roser gløde
Og sprede Livets bedste Flammer ud; —
Held den, hvis Sjæl en Morgen-Aftenrøde
Forener fast med Jorden og med Gud! —
Der blusser Haabet i sin livsfro Lue
Og lokker mangen Blomst af Jorden frem;
Der flyver Længslen imod Himlens Bue
Og minder om et andet bedre Hjem.