Stille nu, Barnlil!
Luk dit Øje til!
Regnen plasker; — stille, hør
Nabohunden, hvor den gjør!
Bange hist den gamle Tigger
Gjennem Dørens Sprække kigger;
Hunden bider; — tys, Barnlil!
Luk dit Øje til!
Sov kun, visselul!
Hvor det stormer — hu!
Haren spidser Ørets Lap,
Skjuler sig i Græsset rap;
Skytten med den grønne Kjole
Jager op den stakkels Ole,
Bort han flyer med bange Hu; —
Sov kun, visselul!
Drøm med sorgfrit Sind!
Sov dig rød din Kind!
Duen fløj af dunet Seng
Efter Korn paa Mark og Eng,
Og de Smaa i Reden klage:
Kommer Moder snart tilbage?
Kjølig suser Nattens Vind;
Drøm med sorgfrit Sind!
Vær kun rolig, Glut!
Haren bli’r ej skudt,
Duen mader Ungen tro,
Hver en Skabning gaaer til Ro,
Haren luunt i Græsset ligger,
Ind i Huus kom gamle Tigger;
Tryg da Øjelaaget slut,
Sov, min lille Glut!