Han skar en Ring til min Finger
og fletted en Krans
af sødtduftende Græs,
at jeg som Lapdøtrene
skulde gemme den ved Brystet
for at lugte godt
for Lapsønnerne.
Men jeg gemte Kransen
mellem mine Smykker
og satte Ringen paa min Finger
og drog ud af hans blaadisede Verden.
Nu sidder han som en ensom
og rød lille Ting
under Akkas lyslilla Rose
og jojker i Aftnens Guld —
men hans Mor maa ikke høre ham
mellem sine sovende Sønner.
Nu er jeg en Længsel
i hans Hjerte
og føder Sangen
paa hans Læber.