Det er, som skulde jeg flyve,
kaste mit Bryst mod Vindene
for at naa dig —
Paa den blaanende Ø
gaar du i hvide Klæder —
venter du mig?
Der er blaa Klokkeklemt
i mit Hjerte,
kan du høre dem?
faar de Hjertet til at dirre
under den skrigende Fuglehimmel?
Føler du, hvor vi stiger
op under Midnatssolen,
op i dens kolde Guldskin?
Skal Solen gløde,
før vore Munde mødes?