Kunde jeg døde min Tanke,
var jeg vel faren —
lad dette være
min sidste Tanke.
Nedenunder Kløgtens
dagklare Verden
er vældige Vidder,
jættetunge, svangre —
Dèr sukker min Mund sovende,
dèr rødmer min Kind,
dèr runder mit Bryst sig
under kuplede Hænder —
Kunde jeg døde min Tanke,
var jeg klodevarm Kvinde,
yr af levende Liv,
sødt aandende —