Min Fader død, min Moder død,
I Graven blev de gjemt; —
Selv led jeg Arme Hungers Nød,
Som var af Gud jeg glemt.
Fra By til By, fra Huus til Huus,
Jeg maa nu gaae i Stormens Suus; —
Giv mig en Bid, med venligt Blik,
Og saa en Læffedrik!
Paa Bolstret kan, blandt bløde Duun,
Du knap min Kval forstaae;
Din Sal, den er jo varm og luun,
Mit Telt er Himlen blaa!
Og staaer jeg saa med Lærken op,
Da bæver Barnets spæde Krop;
I Kveld han lægger træt sig ned
Med Hungrens matte Sved.
Jeg er dog Menneske, som du,
Jeg er din Broder jo;
Jeg har en god, en ærlig Hu,
Skjønt jeg er lidet fro.
Et Hjerte har jeg og en Sang, —
Saa hør min Nød, og hør min Trang!
Giv mig en Bid, en Læffedrik,
Men giv med venligt Blik!