Toner stige, Toner svinde,
røde, hvide, — tunge, lette; —
Toner, som af Sødme mætte
bølge i en Duft af Linde. —
Hver en Tone kælent gynger
i et sagte Brus af Varme. —
Nøgne, — hvide Kvindearme
stille sig om Nakken slynger.
Over høje, lyse Linde
dyb, azurblaa Himlen hvælver; —
Toner sansetunge skælver
i et saligt Nu, — — og svinde. — —
— — — — — — — — — — —