Jeg elsker Vaarens Blomsterflor,
Viol og Anemone;
og i min Sjæl der bor
en egen, stille Tone,
en Længsel mod hver Blomsterknop,
som skyder op
i Ly af Træets Krone.
Af Vaarens første Blomsterflor
jeg elsker højst Violen,
og i min Sjæl der gror
en Længsel mod, — som Solen
en Morgenstund at folde ud
de unge Skud, —
og sprænge Bægerkjolen. — — —