Hvem vil i min Kasse kige?
Livets Spil, en Verden i det Smaa
Skal for Eders Blik fremstige,
Kun maae I for nær ei staae.
Aldrig bliver Skuepladsen tom;
Her I see, at Barnet bæres om;
Drengen hopper, Svenden bruser vild,
Manden kjæmper; Alt han vove vil.
Saa forsøger nu sit Held Enhver;
Men kun smal er Banen til at vende;
Vognen ruller og dens Axler brænde;
Helten trænger frem; tilbage Stakklen er.
Mens den Stolte falder og udlees
Langt forbi enhver den Kloge render.
Men ved Skrankerne de Skjønne sees,
Og med hulde Blik og skjønne Hænder
Seierherren Prisen de tilkjender.