Paa Stiklestad Kong Olaf stod
Med sine Kæmper stærke,
Og Korsets Tegn den Herre god
Bød være Skjoldemærke.
Han bad hver Mand gaae freidigt frem
Og gjøre lyst i Striden —
„Men Broder Harald skal gaae hjem;
Han er for ung og liden.“
Da svared han med Smil paa Kind,
Saa trøst og uforfærdet:
„Er jeg ei vaabenfør, saa bind
Mig Haanden fast til Sværdet.“ —
En Christen maa ei være seen,
Hvad Godt han kan, at virke;
Thi Gud seer og den lille Steen,
Som lægges til hans Kirke.