En Sømands Afskedssangfra en Vennekreds.Mit Glas jeg nu til Afskedsskaalen hylder, Og tømmer det for hver en ædel Ven,Hvis hulde Omgang Ømheds Tak jeg skylder, Og ønsker varmt, vi samles glad igien.Jeg reiser did, hvor Pligt og Ære kalder Fra Vennekreds til vilde Ocean;Der Savnet tungt af Venneselskab falder, Men fra min Pligt mig Intet holde kan.Min Lod det blev, hvor Skiebnen vil, at vandre, Og tumles om paa Verdens stolte Hav;Dog Tiden ei mit Hierte skal forandre Mod dem, som mig paa Venskab Prøve gav.De Skiønne, som vort muntre Lag opliver, Hvis Lige jeg blandt Kiønnet sielden fandt,Til Afsked hver et Kys mig villig giver, Hvis Ynde jeg saa heldig var og vandt.Saa klinker vi for Konge Ven og Piger: Dem svor jeg Troeskab til min sidste Dag;Og førend een af disse tre jeg sviger, Før fører jeg ei meer det danske Flag.B***.