I yndig Dragt, med lette Gang,
Du vandre hen til hver Veninde,
Som kan sin Lyst, sin Glæde finde
Ved blide Skjaldes blide Sang!
Og naar en Elsker rækker dig
Til valgte Pige, som en Gave,
O! gid han, til Belønning have
Et Smil! og han skal signe dig.
Ja, Lina, kunde dog mit Qvad
Behage Dig, smagfulde Pige,
Med Liren, Ingen skulde sige,
At taus i Haanden jeg da sad.
Nej! Nytaarsgaven man da saae
Saa mangt et Vers fra mig modtage,
Paa mange, mange Sneese Blade
Min Linas Navn da skulde staae.
Og hvad du allerede veed,
At jeg i Prosa tit fremførte,
Paa Riim Du det nu atter hørte,
Jeg sang om Dig og Kjærlighed.
Jeg sang om sjelden Huuslighed,
Og hver en Dyd, som Qvinden pryder,
Om Troskab, som sin Eed ej bryder,
Og dig jeg tænkte mig derved.
Dog ak! jeg mig ej maale tør
Med Haste, Riber og de Flere,
Hvis Laurbær evig grøn skal bære,
Jeg taus med Liren sidde bør.
Men du, min Bog, med lette Gang
Du vandre hen til hver Veninde,
Som kan sin Lyst, sin Glæde finde
Ved blide Skjaldes blide Sang!
C. H.