Da Linna skulde reise
(Sonnet.)
(Sonnet.)
O, nu jeg føler, de har Ret, som sige,
At Kummer hersker over Jordens Rige,
At her ei findes varig Glædes Hiem.
Jeg hidtil ei har villet sande dem.
Hos dig, min Linna! evig elskte Pige!
Hvert Trin i Livet glad jeg vandred’ frem.
Jeg Skiebnen tit fandt mine Ønsker svige,
Hos dig, mit Høieste! jeg glemte dem.
Snart, Linna! dette Sted du nu forlader!
Med Taarer jeg hvert Skrit da trøstløs bader,
Hvor før dit blide Smiil fortrylled’ mig.
Jeg knælende skal bede Skiebnens Fader,
O, stedse Linnalil giør lykkelig!
Jeg ei kan blive det adskilt fra dig.