Satyrspil

        Satyrspil var hos Grækerne Navnet paa en særegen Slags Skuespil, forsk. baade fra Tragedier og Komedier. De udmærkede sig ved, at Koret altid bestod af Satyrer, i god Overensstemmelse med det gr. Dramas Udspring af Dionysos-Festerne (se Drama, S. 391). Ligesom i Tragedierne toges S.’s Stof fra Myterne, men Tonen var muntrere og friere. I Athen skal S. være blevet indført af Digteren Pratinas fra Flius, og derefter blev det Skik, at Tragediedigterne forfattede S. ved Siden af Tragedier og lod dem opføre sammen med disse, saaledes at S. opførtes ved Festens Slutning efter Tragedierne, hvorved man opnaaede, at det stærke Sindsoprør, som Tragedierne let kunde fremkalde hos Tilskuerne, fik Lejlighed til at tabe sig gennem en Forestilling af lettere og mindre rystende Natur, som dog ikke havde noget af Komediernes vilde Lystighed ved sig. Komedierne opførtes nemlig helt for sig, og de Digtere, der skrev Komedier, skrev ikke tillige Tragedier og S., medens Athens store Tragediedigtere ogsaa forfattede S. I Tidernes Løb viste det sig dog umuligt p. Gr. a. Stoffets ringe Omfang stadig at forfatte ny S., og vi ser da ogsaa, at Euripides undertiden som Afslutning paa Forestillingen lod opføre en Tragedie af lettere og lysere Art end de fleste andre Tragedier i St f. et S. For øvrigt har vi kun eet eneste S. tilbage, nemlig Euripides’ »Kyklops«. Hvad der ellers er overleveret af Brudstykker af S., kan findes i Udgaverne af de overleverede Tragediebrudstykker, f. Eks. i Nauck’s Tragicorum græcorum fragmenta.