Operette
Operette et Syngestykke med talt Dialog, og hvori saavel Tekst som Musik er af lettere og lystigere Karakter end i den egl. Opera, spændende over et Omraade fra det fine og yndefulde gennem det overgivne og kaade til det lavkomiske og frivole, ja helt ud i Parodien og Karikaturen, saaledes som hos Kunstartens egl. Ophavsmand og ejendommeligste Repræsentant, Offenbach, der under det andet Kejserdømmes levelystne Herredømme fandt rigeligt Stof til sine kaade og satiriske »Offenbachiader« (»Den skønne Helene«, »Orfeus i Underverdenen«). Under hans Efterfølgere, Hervé, Lecocq, Audran, tabte det satiriske Præg sig, og da O. omplantedes paa tysk og østerr. Grund, først i det glade Wien, var det særlig den harmløse, elskværdige Komik og Danserytmerne, der gav O. dens Farve (Strausz, Suppé, Millöcker). (Litt.: Brakl, »Moderne Spieloper« [München og Leipzig 1886]).
