Melodrama

        Melodrama (gr.), et med Musik forbundet Skuespil, der adskiller sig fra Operaen derved, at Musikken ikke her ledsager Sang, men Tale ell. Deklamation ell. indtræder mellem Talens Sætninger og Perioder. Rousseau gav Ideen hertil ved sin »Pygmalion«, efter hvilket Mønster den tyske Skuespiller Brandes bearbejdede Gerstenberg’s Kantate »Ariadne af Naxos«, hvortil Benda gav Musikken, og forsk. Efterligninger fulgte, saaledes Abbed Vogler’s »Lampedo«, indtil Interessen for denne tvetydige Kunstform tabte sig. Af danske M. maa nævnes I. P. E. Hartmann: »Guldhornene«. Melodramatiske Scener forekommer undertiden i Skuespil og Sørgestykker (f. Eks. Beethoven’s Musik til Goethe’s »Egmont«, samt »Fidelio«), og endelig er forsk. ikke-dramatiske Digte som f. Eks. Schiller’s »Die Glocke« og »Der Taucher« o. a. blevne melodramatisk behandlede.