Iambos
Iambos (gr., lat. iámbus, Jambe), Versefod bestaaende af en kort og en lang Stavelse: ⏑ –, indført i Litt. af Archilochos, der navnlig benyttede den i Smædedigte, som derfor ligefrem kaldtes Jamber. Det vigtigste jambiske Versemaal var det af 3 Dipodier (s. d.) bestaaende jambiske Trimeter (versus senarius), i hvilket Jamben paa 1., 3. og 5. Fod ofte erstattedes af Spondeer og ogsaa andre Friheder forekom: ⏒ – ⏑ – ⏒ – ⏑ – ⏒ – ⏑ –.
Dette Versemaal, hvis Rytme laa den daglige Tale nær, blev næsten eneherskende i Dialogen i den antikke Tragedie og Komedie; det er benyttet af Oehlenschläger i Baldur hin Gode, der begynder saaledes: »Vær hilset i den aarle Morgen, elskte Søn!«. En anden jambisk Verseform, den femfodede Jambe, kom til Anvendelse i det eng. Drama (se blank verse) og overførtes herfra til det tyske og det nordiske.
