Frottola

        Frottola [’fråt.ola] (ogsaa Frotta), lyrisk Digtform i den ital. Poesi. Ordet bet. tillige (maaske opr., maaske overført): en Bagatel, en lille Ting, ogsaa: en Spøg; »Frotta« desuden en Flok ell. Skare, og F. er maaske da egl. en lille Vise, bestemt til at synges i Kor. Begrebet er ellers ikke let at definere, idet baade Indhold og Form kan veksle meget; hyppig er F. dog af didaktisk Art, hyppig ogsaa rent meningsløst Rimeri, i Lighed med: »To og to er fire, Harpe er ikke Lire, Lire er ikke Harpe, Suder er ikke Karpe«; Versemaalet for F. er dels 7-Stavelses-, dels 11-Stavelsesvers med Rim i Midten. Verslinierne rimer som oftest parvis. Man finder Betegnelsen F. brugt lige fra 13.—16. Aarh. Desuden er F. i den ældre ital. Musik en lille, ofte munter, men lige saa ofte følsom Sang, firstemmig udsat og med folkelig Klang; fl. Hundrede F. i tilsammen 9 Bd udgaves af O. Petrucci (Venezia 1504—09).