Canzone

        Canzone [kan↱tsone] (ital.), Betegnelsen for en metrisk Form, der opr. hører hjemme i den provençalske Digtekunst. Versemaalet er væsentlig jambisk; Digtet er delt i Strofer, hvis Versliniers Antal ikke er bestemt, men dog ens i alle Stroferne; Verslinierne er oftest ulige lange og rimer indbyrdes i ikke strengt lovbunden Orden (opr. i alt Fald); til Slutn. danner nogle faa Linier en lille Strofe, der kaldes Congedo (Farvel til Digtet, der gaar ud i Verden) og undertiden indeholder en Dedikation. Allerede Dante’s Forgængere skrev C., og navnlig Guido Cavalcanti’s C. all’ amore (13. Aarh.) blev berømt. Divina Commedia¹’s Forf. har selv digtet adskillige C.; men særlig Berømthed vandt Petrarca’s C.’er, der sammen med Sonetterne indtager den vigtigste Plads i hans Canzoniere² ɔ: Digtsamling. De er mest erotiske, f. Eks. den skønne Chiare, fresche e dolci acque³ (til Vaucluses Kilde), men der findes dog ogsaa patriotiske Digte iblandt dem, som det til Cola di Rienzi og det til Italien, og religiøse, som Bønnen til Madonna. Siden er der efter Petrarca’s Eksempel frembragt utallige C. i den ital. Poesi; nutildags er Formen dog ikke meget benyttet. I den da. Litt. har den saa godt som ingen Rolle spillet (nogle enkelte af Oehlenschläger).