Biografi

        Biografi (gr.: »Levnedsbeskrivelse«), Betegnelse for enhver Fremstilling af en Persons Levnedsomstændigheder saavel hans udvortes Skæbne som hans aandelige og sjælelige Udvikling. Den enkleste og korteste Form er den annalistiske, en Opregning i kronologisk Rækkefølge af alle ydre Data i en Persons Liv. En egen Slags B. er Autobiografien eller Selvskildringen, hvori Forfatteren fremstiller sin egen Livsførelse; berømte Eksempler herpaa er Augustinus’ Confessiones og Rousseau’s Confessions. Naar den selvbiografiske Skildring tillige behandler Forfatterens Samtidige, gøres Overgangen fra Autobiografi til Erindringer ell. Memoirer, hvorpaa navnlig Frankrigs og Englands Litt. er saa rig. Til biografisk Litt. i videste Forstand maa ogsaa henregnes Breve og Dagbøger.

        Helt fra Oldtiden af har den biografiske Kunst (Biografik) som en Gren af Historieskrivningen staaet i høj Anseelse; baade fra den græske og den romerske Litt. er der levnet os berømte Skildringer af fremragende Personligheders Liv, saaledes Plutark’s sammenlignende Levnedsskildringer, Tacitus’ »Agricola«. Curtius’ »Alexander den Store« o. s. v. Fra Middelalderen har vi især Fremstillinger af hellige Mænds og Kvinders Liv, og i de sidste 2—3 Aarh. udgør B. i alle Landes Bogfrembringelser en væsentlig Del af den historiske Litt.

        Den biografiske Litt. er saa rig og omfattende, at E. M. Oettinger’ s Forsøg paa Tilvejebringelsen af en Henvisningshaandbog ang. den samlede Litt. (Bibliographie biographique [Bd 1—2, 2. Opl., Bryssel 1854]) kun blev et Forsøg. Nyttige Haandbøger af senere Dato er E. Edward’ s Handbook to the Litterature of Biography (Vendea 1885) og L. B. Phillips, Dictionary of biographical reference (1871, ny Udgave London 1889). Af biografiske Leksika af alm. Karakter, d. v. s. omfattende alle Tider og Lande, haves: Bayle’s Dictionnaire historique et critique (Paris 1697, sidste Udg. i 16 Bd, Paris 1820); Michaud’s Biographie universelle (Bd 1—85, Paris 1811—62, nyt Opl. Bd 1—45, Paris 1842—65); Hoefer’s Nouvelle biogr. générale (Bd 1—46, Paris 1852—66); Oettinger’s Moniteur des dates (paa Tysk, Bd 1—9. Dresden 1866—82); Aikin & Enfield’s General Biography (Bd 1—10, London 1799—1815). — Andre biografiske Samlerværker er almindelige i deres Omfang, men begrænsede i Tid, f. Eks. til 19. Aarh. Vapereau, Dictionnaire universel des contemporains (6. Udg., Paris 1893); G. W. Moon, Men and women of the time (13. Udg., London 1891); L. C. Sanders, Celebrities of the Century (London 1886—90); Living leaders of the World (Chicago 1889). Nulevende Personer er behandlede i de aarligt udkommende: »Wer ist’s« og Who’s who in science. — Større Serier er English men of letters (1879 ff.); Les grands écrivains français (1887 ff.); den sv. Samling »Memoar och bref« (1900 ff.) og den danske »Memoirer og Breve« (1905 ff.).

        Af nationale biografiske Haandbøger findes for England: Dictionary of national Biography (udg. af Leslie Stephen og S. Lee, Bd 1—63, London 1885—1900); Bosse, Modern english Biography (1892 ff.); Who’s who (aarlig). Amerika: Appleton, Cyclopaedia of American Biography (udg. af J. G. Wilson og J. Fiske, Bd 1—6, New York 1887—89, Suppl. 1900); The national Cyclopaedia of Amer. Biography (Bd 1—2, New York 1802—03); Who’s who in America (aarlig). Holland og Belgien: van der Aa, »Biographisch Wordenboeek der Nederlanden« (Bd 1—21, Haarlem 1852—78); Biographie nationale (udg. af Vid. Akad. i Bryssel, Bd 1—12, Bryssel 1866—92). Frankrig: Gläser, Biographie nationale des contemporains (Paris 1878); Curinier, Dictionnaire national des contemporains (1900 ff.); Qui êtes vous (aarlig). Italien: Cantu, Italiani illustr. (Bd 1—3. Milano 1873—74); Chi è (aarlig). Rusland: Polovtsov, »Russ. biogr. Leksikon« (1896 ff.). Spanien: Quintana, Vidas de Españoles celebres (Bd 1—3, Madrid 1833—41). Tyskland: »Allgemeine deutsche Biographie« (Leipzig 1875 ff.); »Biographisches Jahrbuch u. deutscher Nekrolog« (1897 ff.). Schweiz: Galerie Suisse (udg. af Sécrétan, Bd 1—3, Lausanne 1873—80). Østerrig: C. von Wurzbach, »Biogr. Lex. d. Kaiserthums Oesterreich« (Bd 1—60, Wien 1856—91). Orienten: Beale, Oriental biographical Dictionary (Kalkutta 1881). Australien: P. Mennell, Dictionary of Australasian Biography (London 1892).

        De nord. Riger: Sverige: »Biogr. Lex. öfver namnkunniga män« (Bd 1—23, Upsala 1835—57) med »Ny Føljd« (Bd 1—9, Upsala 1857—83); Hofberg, »Svenskt biogr. Handlexikon« (2 Bd, Sthlm 1906); »Vem är det« (aarlig); »Personhistorisk Tidsskr.« (1898 ff.). Norge: »Hvem er hvem« (aarlig); »Tidsskr. f. den norske Personalhist.« (1840—50); »Norsk Tidsskr. f. Personalhist. og Genealogi« (1901 ff.). Danmark: C. F. Bricka, »Dansk biogr. Leksikon« (Bd 1—19, Kbhvn 1887—1905); Richter »100 Aars Dødsfald« (1901—05); Krak’s »Blaa Bog« (aarlig); »Personalhist. Tidsskr.« (1880 ff.); »Personalhistoriske Samlinger« (1900 ff.). Finland: Biografinen nimikirja (Helsingfors 1879—83); Carpelan, »Finsk biogr. handbok« (1895—1903). — Ved Siden af de her nævnte Værker findes i de nord. Lande en stor Mængde biografiske Specialarbejder, dels de under Artiklen Bibliografi omtalte Forfatter-Leksika, dels i leksikalsk Form udarbejdede Haandbøger (i Danmark for Adel, Boghandlere, Farmaceuter, Filologer, Forstmænd, Jurister, Læger, Lærere, Officerer, Præster, Rigsdagsmænd) el. Værker, hvori Hovedvægten er lagt paa Portrætter med biogr. Tekst som »Dansk Portrætgalleri« (1904—09). Jfr i øvrigt Bibliografi, Genealogi, Heraldik.