Bacchius

        Bacchius, hos de Gamle en Versfod, bestaaende af en kort og to lange Stavelser (⏑——); anvendtes fortløbende i den romerske Komedie. I moderne Vers forstaas ved B. en Forbindelse af en tonløs og to betonede Stavelser; den kan ikke bruges fortløbende, men er en vigtig Bestanddel af Nibelungenverset, hvor den fremkommer ved i den jambiske Dipodie (⏑—⏑—) at udelade den ene Thesisstavelse (⏑——). Eksempel:

        ⏑—⏑—|⏑—⏑|| Imellem stolte Bøge

        ⏑——|⏑— paa Skovsøens Rand

        (Litt.: E. v. d. Recke, »Dansk Verslære« [§ 114 ff.]).