Antologi
Antologi (gr.: »Blomstersamling«) betegner i Alm. en Samling af udvalgte Stykker af Litteraturen, især den poetiske; specielt bruges Navnet om to store Samlinger af Digte fra Oldtiden (den græske og den latinske A.). Den første græske A. skyldes Digteren Meleagros fra det syriske Gadara (c. 80 f. Kr.), der i en »Krans« samlede Smaadigte, især Epigrammer, af ham selv og 46 andre Digtere, deriblandt Archilochos, Alkaios, Anakreon, Simonides, Sapfo og Erinna; denne forøgedes i Beg. af den romerske Kejsertid af Filippos fra Thessalonika med et Udvalg af en halv Snes ny Epigrammatikere. Lgn. Samlinger udgaves under Hadrian af Diogenianos fra Herakleia og Straton fra Sardes og i 6. Aarh. af Agathias fra Myrina. Alle disse nu tabte A. dannede Grundlaget for den af Konstantinos Kefalos i Konstantinopel ved Beg. af 10. Aarh. skabte A. i 15 Bøger, som indeholdt det bedste af alle de tidligere; den er bevaret i et Heidelberg-Haandskrift (codex Palatinus). I lang Tid kendte man dog kun et paa enkelte Punkter fuldstændigere Udtog, der var gjort af Munken Maximus Planudes i 14. Aarh. (i 7 Bøger); det udgaves først af Laskaris (Firenze 1494), senere af H. Stephanus (Paris 1566) og af von de Bosch (Utrecht 1795—1822) med en fortrinlig Oversættelse af Hugo Grotius. Den fuldstændige »palatinske« A. blev opdaget 1607 af Salmasius og er udg. af Brunck, Jacobs, Dübner (Paris 1864—90) og Stadtmüller (Leipzig 1894—1906, 3 Bd) samt i Udtog af Weichert (Meissen 1823), Jacobs (Gotha 1826) og Meineke (Berlin 1842). Hertil er givet et Supplement ved Welckers: sylloge epigrammatum Graecorum (Bonn 1828—29) og Kaibels: Epigr. Graeca ex lapidibus conlecta (Berlin 1878). Den græske A. omfatter Digte fra de forskelligste Perioder og af højst forskelligt Værd, men giver dog en Slags Erstatning for Tabet af en Mængde lyriske Digteres Arbejder. Smlg. Henrichsen, »Om den palatinske A.’s Oprindelse« (Kbhvn 1869).
Nogen Samling svarende til den græske A. er os ikke opbevaret fra den romerske Oldtid; men nyere Filologer har foranstaltet Samlinger af latinske Smaadigte, der findes dels i Haandskrifter, dels som Indskrifter, og udg. disse under Navnet Anthologia Latina. Digtene er gennemgaaende fra en sen Tid, af ubekendte Forfattere og af ringe ell. intet poetisk Værd. Udg. af Riese og Bücheler (Leipzig 1894—1906, 2 Bd).