Chr. Trojel (1815–67)
Trojel, Frederik Christian Ludvig, 1815—67, Skolemand, blev født 27. Juni 1815 i Nebbelunde paa Laaland, hvor hans Fader Thomas T. (f. 1779 † 1854) den Gang var Præst. Moderen hed Johanne Louise Sybille f. Birch. 1832 blev han dimitteret fra Nykjøbing Kathedralskole og tog Aaret efter 2. Examen med Udmærkelse. 1838 underkastede han sig den filologiske Embedsexamen, hvorefter han 1839 blev Adjunkt ved den lærde Skole i Frederiksborg; 1844 blev han forflyttet til Kolding og s. A. forfremmet til Overlærer. Da den lærde Skole i Kolding imidlertid blev nedlagt 1856, modtog han en Adjunktpost ved Odense Kathedralskole, men blev ved sin Forflyttelse til Sorø lærde Skole 1859 atter udnævnt til Overlærer. Her virkede han nu til sin Død 8. Jan. 1867. – 23. Juli 1841 havde han ægtet Margrethe Frederikke Augusta Mohr (f. 1816 † 1896), Datter af fhv. Apotheker L. E. M. i Nykjøbing paa Falster.
T. var en ualmindelig kundskabsrig og begavet Mand, hvis store Evner dog næppe kom til deres fulde Ret i hans Skolegjerning. Men ved Siden af denne har han trods sit svage Helbred udfoldet en ikke ubetydelig Forfattervirksomhed. Foruden en Del Anmeldelser og mindre Afhandlinger i forskjellige Blade og Tidsskrifter har han skrevet «Tysk Grammatik, nærmest til Brug ved den elementære Undervisning» (1852), som P. Hjort betegner som det første ordentlige Arbejde i dette Fag, siden hans egne udkom, men rigtignok ogsaa som ganske upædagogisk tung, især for elementær Undervisning. Desuden har han leveret særdeles omhyggelige Skoleudgaver af Ciceros «Disputationes Tusculanæ» (1854), af Talerne for Archias, Ligarius og Dejotarus (1861) samt af de 8 første Sange af «Odysseen» (1866—68), hvoraf 5.-8. Sang først udkom efter hans Død. I sine yngre Dage syslede T. ogsaa med Digtekunsten. Saaledes udgav han 1841 «Smaadigte» og Aaret efter «Canova», et Skuespil i 2 Akter.
Erslew, Forf. Lex.
1815
Trojel født i Nebbelunde.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1840
Trojel: Smaadigte.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
Trojel død i Sorø.