James Shirley (1596–1666)
Shirley [’∫ə.£i], James, eng. dram. Forf. (1596—1666), studerede først i Oxford, derefter i Cambridge, havde i nogle Aar et Præsteembede, men gik over til Katolicismen og blev Lærer ved Sct Alban’s Latinskole. To Aar senere, 1625, fik han sit første Skuespil: Love Tricks opført i London. Det gjorde Lykke, og han opgav da sin Stilling og rejste til London, hvor han blev en meget produktiv Skuespilforfatter. Han har i alt skrevet 33 Skuespil, af hvilke de vigtigste er: The Maid’s Revenge (1626), The Brothers (1626), The Witty Fair One (1628), The Wedding (1629), The Traitor (1631), hans betydeligste Tragedie: Love’s Cruelty (1631), The Changes, or Love in a Maze (1632), Hyde Park (1632), The Contention of Honour and Riches (1633), The Triumph of Peace, et Maskespil (1633), The Lady of Pleasure, hans betydeligste Komedie (1635), The Constant Maid (1640), St. Patrick for Ireland (1640), The Cardinal (1642). Efter Teatrenes Lukning, der fandt Sted 1642, skrev han endnu nogle mindre betydelige Skuespil, men gav sig for øvrigt igen til at være Lærer. S. er den sidste af de store dram. Digtere fra 17. Aarh.’s første Halvdel, og hans Skuespil genspejler Livet i de højere Kredse, hvor han havde sin Omgang. Han er ikke nogen stor Aand, men en dygtig Karakterskildrer. Hans samlede Værker er udgivne af Gifford og Dyce (6 Bd, London 1833). Et Udvalg udgav E. Gosse i The Mermaid Series (1888). (Litt.: C. Kalisch, »Shakespeares yngre samtidige og Efterfølgere« [Kbhvn 1890]).
1596
Shirley født i London.
1599

Globe Theatre, stik fra 1612. Yale Center for British Art.
Shakespeares teater The Globe Playhouse åbner i London.
1605

Don Quixote og Sancho Panza ved en skillevej, efter 1847, olie på lærred, 85×125 cm.
1613
Første tobakdyrkning i Englands nordamerikanske kolonier.
1616
Danmark får kolonien Trankebar i Indien.
Det Ostindiske Kompagni oprettes.
1618
30 års krigen. (1618–1648)
1625
Første kompagni til Afrika-handel oprettes i Danmark.
1631
Nyboder opføres til flådens folk i København.
1637
Descartes og Fermat skaber uafhængigt af hinanden den analytiske geometri.
Pesten hærger Danmark. 5.000 dør i København.
1639
Det første guldhorn findes ved Gallehus.
1641
Maren Splids anklages for trolddom og brændes på bålet.
1642
Rundetårn står færdigt.
1648
Chr. IV dør. Frederik III (1609–1670) udråbes til konge.
30 års krigen ender.
1650
Der indføres »moms« på øl og brændevin, dog ikke for adel og gejstlighed.
1654
Pest i København dræber 9.000 mennesker.
1657
Svenskekrigene (1657–1660), hvor Danmark undervejs mister Skåne, Halland og Blekinge.
1660
Enevælde i Danmark-Norge indføres. Den afskaffes med Grundloven i 1849.
1665

Frederik III, som lader udfærdige kongeloven ved Peder Schumacher sidenhen bekjendt under navnet Griffenfeldt, 1824. Skitse til de store billeder malet til trongemakket på Christiansborg Slot.
Sorø Akademi nedlægges.
1666
St. Thomas bliver dansk koloni.
Newton (1642–1727) stifter den matematiske analyse.
Brand i London.

Anonymous: The Great Fire of London.
Shirley død i London.
1833