Lyder Christian Sagen (1777–1850)
Sagen, Lyder Christian, 1777–1850, Skolemand, Forfatter, blev født i Bergen 13. Marts 1777 og var Søn af Kjøbmand Albert Peter S. og Lydia Catharina f. Middelthun. Efter at han 1797 var bleven Student fra Bergens Skole, tilbragte han 8 indholdsrige Aar i Kjøbenhavn. I «det norske Selskab» gjorde han Rahbeks Bekjendtskab og blev snart en stadig Gjæst paa Bakkehuset, hvilket atter førte til Omgang med mange andre af Litteraturens eller Kunstens fremtrædende Mænd. Selv leverede han af og til poetiske Bidrag til Tidsskrifterne og udviklede sit Talent for Tegnekunsten. Ved Siden heraf var han i henved 5 Aar Lærer ved Christianis Institut, en Stilling, hvorved han følte sig lykkelig. I Slutningen af 1805 udnævntes han til Adjunkt ved Bergens Kathedralskole. Til denne Skole, ved hvilken han 1814 rykkede op til Overlærer, var hans Virksomhed derefter knyttet i 45 Aar. I det meste af denne Tid var Modersmaalet hans Undervisningsfag, og som Lærer i dette den Gang ellers saa forsømte Fag vandt han en enestaaende Navnkundighed og øvede paa sine Disciples aandelige Udvikling en Indflydelse, som mange af disse senere med Taknemmelighed have erkjendt. Ved denne Undervisning lagde han kun liden Vægt paa Meddelelse af Kundskabsstof, men den gik hovedsagelig ud paa at vække til Selvtænkning, skabe Sans for Stilens Skjønhed og vænne de unge til en smuk og fornuftig Oplæsning. Han virkede mindre gjennem en fast Methode end ved sin Personlighed. Rig paa Humor, uudtømmelig paa Indfald, sarkastisk og samtidig Elskværdigheden selv, interesseret for alle mulige Ting, var han altid ny og fængslende. Det lader sig imidlertid ikke nægte, at hans Timer, der vare saa frugtbare for de fremmelige Disciple, vare paa det nærmeste spildte for de daarlige Hoveder. Skjønt S. altid med Kjærlighed bevarede Minderne fra Ungdomsaarene i Kjøbenhavn, og hans æsthetiske Standpunkt væsentligt faldt sammen med det Rahbekske, var han «norsk Patriot fra Top til Taa» og udtrykte sig baade i Skolen og paa Gaden i bred bergensk Dialekt.
Ved Siden af sin Lærergjerning var S. medvirkende i omtrent alle de Foretagender, som i hans Tid i Bergen sattes i Gang paa Skolevæsenets, Kunstens eller Litteraturens Omraader. At en Realskole i 1806 oprettedes, var hovedsagelig hans Værk, og i hele 30 Aar var han Lærer ogsaa ved denne Skole. Ligeledes deltog han i Oprettelsen af en Tegneskole, af Bergens Musæum og Byens Kunstforening. I Grunden var ogsaa hans Forfatterskab kun en anden Side af hans Trang til at virke for sin kjære Fødeby. I sine mangfoldige Prologer, Kantater og andre Lejlighedsarbejder fandt han altid et anslaaende, ofte ogsaa et ægte poetisk Udtryk for Festens Stemning. Sammen med H. Foss udgav han 1824 en omfangsrig «Bergens Beskrivelse», og 1837 leverede han et fortræffeligt Udvalg af sit Bysbarn Claus Fastings Skrifter med dennes udførlige Biografi som Indledning. Allerede 1808 havde han udgivet den første i Norge udkomne Læsebog i Modersmaalet, der ligesom hans «Dansk Stilebog» (1811) fik fortjent Udbredelse.
S. levede siden 1806 i et lykkeligt Ægteskab med Anne Marie f. Hansen (d. 1839), Datter af en Kjøbmand i Kjøbenhavn, men Plejedatter af Juveler Magnus Tank i Bergen. Da han tog Afsked fra sit Embede, erholdt han sin fulde Gage i Pension og talrige Beviser paa Medborgeres Sympathi, men døde et Par Maaneder derefter, 16. Juni 1850.
1777
Sagen født i Bergen.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen: Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, Frederiksborg Museum.
1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Sagen død i Bergen.