Lyder Christian Sagen (1777–1850)

Sagen, Lyder Christian, 1777–1850, Skolemand, Forfatter, blev født i Bergen 13. Marts 1777 og var Søn af Kjøbmand Albert Peter S. og Lydia Catharina f. Middelthun. Efter at han 1797 var bleven Student fra Bergens Skole, tilbragte han 8 indholdsrige Aar i Kjøbenhavn. I «det norske Selskab» gjorde han Rahbeks Bekjendtskab og blev snart en stadig Gjæst paa Bakkehuset, hvilket atter førte til Omgang med mange andre af Litteraturens eller Kunstens fremtrædende Mænd. Selv leverede han af og til poetiske Bidrag til Tidsskrifterne og udviklede sit Talent for Tegnekunsten. Ved Siden heraf var han i henved 5 Aar Lærer ved Christianis Institut, en Stilling, hvorved han følte sig lykkelig. I Slutningen af 1805 udnævntes han til Adjunkt ved Bergens Kathedralskole. Til denne Skole, ved hvilken han 1814 rykkede op til Overlærer, var hans Virksomhed derefter knyttet i 45 Aar. I det meste af denne Tid var Modersmaalet hans Undervisningsfag, og som Lærer i dette den Gang ellers saa forsømte Fag vandt han en enestaaende Navnkundighed og øvede paa sine Disciples aandelige Udvikling en Indflydelse, som mange af disse senere med Taknemmelighed have erkjendt. Ved denne Undervisning lagde han kun liden Vægt paa Meddelelse af Kundskabsstof, men den gik hovedsagelig ud paa at vække til Selvtænkning, skabe Sans for Stilens Skjønhed og vænne de unge til en smuk og fornuftig Oplæsning. Han virkede mindre gjennem en fast Methode end ved sin Personlighed. Rig paa Humor, uudtømmelig paa Indfald, sarkastisk og samtidig Elskværdigheden selv, interesseret for alle mulige Ting, var han altid ny og fængslende. Det lader sig imidlertid ikke nægte, at hans Timer, der vare saa frugtbare for de fremmelige Disciple, vare paa det nærmeste spildte for de daarlige Hoveder. Skjønt S. altid med Kjærlighed bevarede Minderne fra Ungdomsaarene i Kjøbenhavn, og hans æsthetiske Standpunkt væsentligt faldt sammen med det Rahbekske, var han «norsk Patriot fra Top til Taa» og udtrykte sig baade i Skolen og paa Gaden i bred bergensk Dialekt.

Ved Siden af sin Lærergjerning var S. medvirkende i omtrent alle de Foretagender, som i hans Tid i Bergen sattes i Gang paa Skolevæsenets, Kunstens eller Litteraturens Omraader. At en Realskole i 1806 oprettedes, var hovedsagelig hans Værk, og i hele 30 Aar var han Lærer ogsaa ved denne Skole. Ligeledes deltog han i Oprettelsen af en Tegneskole, af Bergens Musæum og Byens Kunstforening. I Grunden var ogsaa hans Forfatterskab kun en anden Side af hans Trang til at virke for sin kjære Fødeby. I sine mangfoldige Prologer, Kantater og andre Lejlighedsarbejder fandt han altid et anslaaende, ofte ogsaa et ægte poetisk Udtryk for Festens Stemning. Sammen med H. Foss udgav han 1824 en omfangsrig «Bergens Beskrivelse», og 1837 leverede han et fortræffeligt Udvalg af sit Bysbarn Claus Fastings Skrifter med dennes udførlige Biografi som Indledning. Allerede 1808 havde han udgivet den første i Norge udkomne Læsebog i Modersmaalet, der ligesom hans «Dansk Stilebog» (1811) fik fortjent Udbredelse.

S. levede siden 1806 i et lykkeligt Ægteskab med Anne Marie f. Hansen (d. 1839), Datter af en Kjøbmand i Kjøbenhavn, men Plejedatter af Juveler Magnus Tank i Bergen. Da han tog Afsked fra sit Embede, erholdt han sin fulde Gage i Pension og talrige Beviser paa Medborgeres Sympathi, men døde et Par Maaneder derefter, 16. Juni 1850.