Carl Herman Sätherberg (1812–97)
Sätherberg [’sæ.terbærj], Karl Herman, svensk Digter, født 19. Maj 1812, død 2. Januar 1897. Student i Upsala 1830, Dr. med. 1843 og 1847—79 Forstander for det ortopædiske Institut i Stockholm. Foruden en Række mindre Skrifter om Gymnastikken og om det Institut, han var knyttet til, er han optraadt som Digter og har særlig besunget Naturen. Han var i sin Ungdom en ivrig Jæger, udgav »Skogsharpan, poetisk kalender för jägare« (1836) og »Jägarens vila« (1838), og var tillige en ivrig Botaniker, »Blommorna vid vägen« (4 Hæfter, 1841—46). Han elskede Naturen med en Kærlighed, som forskaffede ham Navn af »skogsångarn«. S.’s sværmeriske Smaadigte klinger fyldigst og renest, naar de besynger det Fugle- og Blomsterliv, der rører sig i Skov og om Sø; hans Digte, bl. hvilke »Vintern rasat« og »Glad såsom fågeln« hører til de mest yndede, har faaet en vid Udbredelse, og ogsaa hører hans forsk. Vaarsange til de mest sungne svenske Sange. Hans »Utflykter på havet«, I—II (1845—46), fra en Udflugt med Korvetten »Karlskrona« til Middelhavet, viste hans Naturglæde fra en ny Side; men foruden sin naturbegejstrede Digtning har han meddelt Læseverdenen forsk. andre ikke fuldt saa vellykkede Digte; »Blomsterkonungen« (1879) til Linné’s Minde er det, som vandt størst Bifald; hans Lystspil og hist. Skuespil forraader lige saa lidt som hans dramatiske og episke Digte nogen Selvstændighed som Digter ell. Personlighed; derimod har hans ældre romantiske Digte »Afhilda« o. fl. Interesse som Vidnesbyrd om Tidens Smag, medens hans »Lefnadsminnen« (1896) har hist. Interesse. En ny ændret Udgave af hans Ungdomsdigte foranstaltede han i »Dikter, äldre och nyare« (I—II, 1862—63).
1812
Sätherberg født.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1890
1897
Sätherberg død.