Carl Herman Sätherberg (1812–97)

Sätherberg [’sæ.terbærj], Karl Herman, svensk Digter, født 19. Maj 1812, død 2. Januar 1897. Student i Upsala 1830, Dr. med. 1843 og 1847—79 Forstander for det ortopædiske Institut i Stockholm. Foruden en Række mindre Skrifter om Gymnastikken og om det Institut, han var knyttet til, er han optraadt som Digter og har særlig besunget Naturen. Han var i sin Ungdom en ivrig Jæger, udgav »Skogsharpan, poetisk kalender för jägare« (1836) og »Jägarens vila« (1838), og var tillige en ivrig Botaniker, »Blommorna vid vägen« (4 Hæfter, 1841—46). Han elskede Naturen med en Kærlighed, som forskaffede ham Navn af »skogsångarn«. S.’s sværmeriske Smaadigte klinger fyldigst og renest, naar de besynger det Fugle- og Blomsterliv, der rører sig i Skov og om Sø; hans Digte, bl. hvilke »Vintern rasat« og »Glad såsom fågeln« hører til de mest yndede, har faaet en vid Udbredelse, og ogsaa hører hans forsk. Vaarsange til de mest sungne svenske Sange. Hans »Utflykter på havet«, I—II (1845—46), fra en Udflugt med Korvetten »Karlskrona« til Middelhavet, viste hans Naturglæde fra en ny Side; men foruden sin naturbegejstrede Digtning har han meddelt Læseverdenen forsk. andre ikke fuldt saa vellykkede Digte; »Blomsterkonungen« (1879) til Linné’s Minde er det, som vandt størst Bifald; hans Lystspil og hist. Skuespil forraader lige saa lidt som hans dramatiske og episke Digte nogen Selvstændighed som Digter ell. Personlighed; derimod har hans ældre romantiske Digte »Afhilda« o. fl. Interesse som Vidnesbyrd om Tidens Smag, medens hans »Lefnadsminnen« (1896) har hist. Interesse. En ny ændret Udgave af hans Ungdomsdigte foranstaltede han i »Dikter, äldre och nyare« (I—II, 1862—63).