Ludwig Rellstab (1799–1860)
Rellstab, Ludwig, tysk Forfatter og Musikkritiker, født i Berlin 13. April 1799, død samme Sted 27. November 1860. Han blev Officer i Artilleriet og var indtil 1821 Lærer ved Brigadeskolen. Derpaa levede han i Frankfurt an der Oder, Dresden, Heidelberg og Bonn og blev 1826 Musikanmelder ved »Vossische Zeitung«, en Stilling, i hvilken han vandt stor Indflydelse ved sin skarpe og satiriske Pen. Han skrev den bitre Bog »Henriette, die schöne Sängerin«, hvori han persiflerede Henriette Sontag, og heller ikke glemte den almægtige Spontini, den kgl. Operas Enehersker. Hans hensynsløse Polemik blev ikke svækket ved gentagne Fængselsstraffe for Presseforseelser. Han har desuden udgivet en Række Romaner, af hvilke »1812« (4 Bd 1824) i vore Dage er bleven trykt paany (1912 med Oplysninger af Fr. Licthtwart). Betydelige i literaturhistorisk Henseende er hans Erindringer »Aus meinem Leben« (1861). Hans Dramaer som »Karl der Kühne« er derimod glemte. Han har endvidere skrevet Teksten til Meyerbeer’s Opera »Ein Feldlager in Schlesien« og den yndede Sang »Ich hab’ einen mutigen Reiter gekannt«. »Gesammelte Schriften« (24 Bd, 2. Udg. 1860–61).
C. Behrens in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XIX, p. 1097.
1799
Rellstab født i Berlin.
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen: Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, Frederiksborg Museum.
1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1860
Rellstab død i Berlin.