Poul Poulsen (1760–1815)
Poul Poulsen blev født i København i 1760. Hans far var sergent ved Holmen. Han lærte bogtrykkerfaget hos L. C. Simmelkjær og arvede senere trykkeriet efter dennes enke. Han fik borgerskab den 13. august 1792 og var i nogle år bogtrykker ved Adressekontoret i København. I 1798 solgte han sit trykkeri til Morthorsts enke og kompagni, men anskaffede året efter et nyt.
Poulsen blev siden landmand og derefter kirkesanger og skolelærer i Utterslev på Sjælland. Han giftede sig i 1786 med M. C. Fastrup og døde den 6. december 1815.
Han udgav regnebøger og læsning for børn og oversatte fra engelsk, fransk og tysk. Han bidrog til Iris og Hebe og til S. P. Poulsens Nytaarsgave for 1806 og 1807, blandt andet med Sandsigeren og Brødrene, en peruviansk Fortælling. Bidrag fra Iris og Hebe blev samlet i Anekdoter, Charakteertræk og Levnetsbeskrivelser i 1824.
1760
Poulsen født.
1764
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
Poulsen død.