Novalis (1772–1801)

Hardenberg, Friedrich von, tysk Digter, kendt under Pseudonymet Novalis, født paa Familiegodset Wiederstedt i preussiske Sachsen 2. Maj 1772, død i Weissenfels 25. Marts 1801. Han fik en udmærket Opdragelse i det fædrene Hjem og studerede i Jena (1790), hvor han sluttede Venskab med Schiller og Reinhold, derpaa i Leipzig, hvor han lærte F. Schlegel at kende, og til sidst Jura i Wittenberg (1792). 1796 forlovede han sig med den 15-aarige Sophie von Kühn, som han har besunget i sine Digte, men hvis romantiserede Billede den senere Tids Forskning ikke har kunnet godkende. Efter hendes Død, som rystede ham stærkt, gik han over til Studiet af Bjergværkskunsten i Freiburg (1797–99); her forlovede han sig for anden Gang med Bjerghauptmann von Charpentier’s Datter. Kort efter blev han udnævnt til »Amtshauptmann« (Domæneforvalter) i Thüringen; men da hans fra Ungdommen svagelige Helbred efterhaanden antog Karakteren af en akut Brystsyge, kom han aldrig til at tiltræde sit Embede. Han havde allerede tidligere gjort Bekendtskab med den romantiske Skoles Førere, Brødrene Schlegel og L. Tieck, og var let vunden for deres litterære Ideer; han var desuden fra Barndommen af prædisponeret for det dybt religiøse, da Forældrene hørte til Brødremenigheden, og ved Paavirkning af den Fichte’ske Filosofi var han bleven draget mod mystiske og teosofiske Studier. Intet Under derfor, at han med sit udprægede Fantasi- og Følelsesliv trods nogen Romantiker lagde an paa at sammensmelte Livsformaal, Poesi, Videnskab og Religion, Realitet og Idealitet, kort sagt, blev den mest yderliggaaende af den romantiske Skole. Dog kan hans Digtning trods al sygelig Overspændthed og fantastisk Ubegribelighed fremvise ikke faa virkelige Blomster. Anerkendelse af virkeligt Digtergeni forener sig med Medfølelsen med hans korte, glædesløse Liv. Hans Hovedværk, Romanen »Heinrich von Ofterdingen« skulde være en Poesiens Apoteose, men blev ufuldendt. Kun 1. Del blev tilendebragt, og den er med alle sine smukke Enkeltheder dunkel og uforstaaelig. Man sværmer stadig om Poesiens Ideal »Den blaa Blomst« og faar den aldrig fat; de os levnede Antydninger til 2. Del er nærmest at karakterisere som Uforstaaelige. Hardenberg er Nattens, den mystisk-dybe Nats erklærede Digter. Han har besunget den i »Hymnen an die Nacht«, medens hans rent kristelige, dogmefri Religion finder sit Udtryk i »Geistliche Lieder«.

»Sämtliche Schriften« udgivet af Tieck og Fr. Schlegel (2 Bind 1802, 3. Bind ved Tieck og E. Bülow, 1846); »Auswahl« med Biografi og Anmærkninger (i Meyer’s Klassiker-Bibl. [1892]), »Heinrich von Ofterdingen mit Einleitung und Anmerkungen« ved Julian Schmidt (i Brockhaus’ »Bibl. der deutschen Nationallitt. des 18. und 19. Jahrh.«, 38. Bind).

Schubart, »Novalis’ Leben, Dichten und Denken« [1887]; J. Bing, »Novalis« [1893]; E. Heilborn, »Novalis, der Romantiker« [Berlin 1901]; Spenlé, Novalis, essai sur l’idéalisme romantique en Allemagne [Paris 1904]).