Eduard Mörike (1804–75)

Mörike [↱mø.rekə], Eduard, tysk Digter, f. i Ludwigsburg 8. Septbr 1804, d. i Stuttgart 4. Juni 1875. Han gik paa Latinskolen i sin Fødeby, kom senere paa et Seminarium og studerede Teologi i Tübingen, hvorefter han med enkelte Afbrydelser, f. Eks. som Redaktør i Stuttgart, blev Præst paa Landet. 1843 tog han Afsked, men blev 1857 Lærer i Litteratur ved Katharinenstift i Stuttgart og udnævntes 1856 til Professor. Som Digter debuterede M. med den smukke, men formløse Kunstnerroman »Maler Nolten« (1832), som han senere omarbejdede. Bl. hans Prosaarbejder maa endvidere fremhæves den stemningsfulde Novelle »Mozart auf der Reise nach Prag« (1856, overs. paa Dansk af Johs. Møller). Men det er især som Lyriker, at M. har vundet Ry. Hans »Gedichte« udkom 1838. Han er den schwabiske Lyriks store Navn. Han forener Jævnhed i Udtrykket med yndefuld Form, en Naturpoet af høj Rang, saa følelsesfuld og bevæget, at han griber Hjærterne. Digte som »Im Weinberg auf der Höhe« og »Frühling lässt sein blaues Band« vil bevare hans Navn, og tyske og fremmede Komponister har ofte sat Musik til hans yndefulde Poesier. I Stuttgart er der rejst et Mindesmærke for denne nationale Digter, og 1919 stiftedes en Mörike-Forening i hans Fødeby. »Gesammelte Schriften« (Göschen, ny Udg. 1912). Flere andre Udg.: ved Harry Maync (1908), ved Lassen (uden aar, Bibl. Institut), »M.’s Brautbriefe« (1907), Vesper »Briefe M.’s« (1912). (Litt.: Notter, »E. M.« [1875]; Maync, »E. M.« [1902]; Windegg, »M., sein Leben und Werke« [1904]).