Detlev von Liliencron (1844–1909)

Liliencron, Friedrich Adolf Axel, fra 1883 kaldt Detlev, Friherre von, tysk Forf., f. i Kiel 3. Juni 1844, d. i Altrahlstedt 22. Juli 1909. Han blev preuss. Officer og deltog i Krigene 1866 og 1870, og saaredes ved St Remy. P. Gr. a. Gæld maatte han forlade Hæren, rejste til Amerika, vendte tilbage med tomme Hænder og traadte nu ind i Administrationens Tjeneste. Han blev 1882 Foged paa Øen Pellworm, 2 Aar efter »Kirchspielvogt« i Kellinghusen. Stadig forfulgt af økonomiske Sorger, der tvang ham til at nedlægge sit Embede, blev han Digter og udgav 1883 sin første Digtsamling »Adjutantenritte und andere Gedichte«, hvor han, der er paavirket af Storm og Kl. Groth, straks viser sit eget Fysiognomi — han er Soldaten og Jægeren, Naturmennesket, der formaar at se humoristisk paa Tilværelsen. Andre Digtsamlinger fulgte, fremdeles et Epos »Poggfred« (1896), Krigsnoveller som »Eine Sommerschlacht« og »Kriegsnovellen« af udpræget realistisk Karakter, Romanen »Breide Hummelsbüttel« (1900), Fortællingen »Der Mäcen« (1889) og den autobiografiske Roman »Leben und Lüge«, der udkom Aaret før hans Død. Hans Dramaer, som f. Eks. »Knut der Herr«, »Die Merovinger« og »Arbeit adelt« faldt igennem. Det er som lyrisk Digter, L. vil leve — hans Sange som »Der Weissenfeld« og Ballader som »Die Musik kommt«, har vundet Popularitet i vide Kredse, der egl. først efter hans Død har forstaaet at vurdere denne originale, stemningsomsuste og naturbegejstrede Digter, hvis Liv henrandt som en endeløs Kamp med Næringssorger, medens han vandrede fra det ene Ægteskab til det andet. Først i hans allersidste Levetid kom han ind i roligere Forhold, da Kejser Vilhelm skænkede ham en aarlig Understøttelse. L.’s »Sämtliche Werke« udgav Dehmel 1911—13. (Litt.: Bierbaum, »D. v. L.« [Leipzig 1912]; Benzmann, »D. v. L.« [Leipzig 1904]; H. Spiero, »D. v. L.« [1910]).
1844
Liliencron født i Kiel.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1890
1901
Systemskiftet. Venstre overtager magten i Danmark efter at have været i flertal i folketinget siden 1872.
Engelske Dronning Victoria dør — Edward VII krones.
Per Lange født.
1903
Danmarks første biograf åbner i København.
Brødrene Wrights første flyvning.
1905
Einsteins første relativitetsteori.
1906
Ellehammer flyver.
Frederik VIII (1843–1912) udråbes til konge.
Nordisk Film grundlægges.
1909
Liliencron død i Alt-Rahlstedt.