Detlev von Liliencron (1844–1909)

Liliencron, Friedrich Adolf Axel, fra 1883 kaldt Detlev, Friherre von, tysk Forf., f. i Kiel 3. Juni 1844, d. i Altrahlstedt 22. Juli 1909. Han blev preuss. Officer og deltog i Krigene 1866 og 1870, og saaredes ved St Remy. P. Gr. a. Gæld maatte han forlade Hæren, rejste til Amerika, vendte tilbage med tomme Hænder og traadte nu ind i Administrationens Tjeneste. Han blev 1882 Foged paa Øen Pellworm, 2 Aar efter »Kirchspielvogt« i Kellinghusen. Stadig forfulgt af økonomiske Sorger, der tvang ham til at nedlægge sit Embede, blev han Digter og udgav 1883 sin første Digtsamling »Adjutantenritte und andere Gedichte«, hvor han, der er paavirket af Storm og Kl. Groth, straks viser sit eget Fysiognomi — han er Soldaten og Jægeren, Naturmennesket, der formaar at se humoristisk paa Tilværelsen. Andre Digtsamlinger fulgte, fremdeles et Epos »Poggfred« (1896), Krigsnoveller som »Eine Sommerschlacht« og »Kriegsnovellen« af udpræget realistisk Karakter, Romanen »Breide Hummelsbüttel« (1900), Fortællingen »Der Mäcen« (1889) og den autobiografiske Roman »Leben und Lüge«, der udkom Aaret før hans Død. Hans Dramaer, som f. Eks. »Knut der Herr«, »Die Merovinger« og »Arbeit adelt« faldt igennem. Det er som lyrisk Digter, L. vil leve — hans Sange som »Der Weissenfeld« og Ballader som »Die Musik kommt«, har vundet Popularitet i vide Kredse, der egl. først efter hans Død har forstaaet at vurdere denne originale, stemningsomsuste og naturbegejstrede Digter, hvis Liv henrandt som en endeløs Kamp med Næringssorger, medens han vandrede fra det ene Ægteskab til det andet. Først i hans allersidste Levetid kom han ind i roligere Forhold, da Kejser Vilhelm skænkede ham en aarlig Understøttelse. L.’s »Sämtliche Werke« udgav Dehmel 1911—13. (Litt.: Bierbaum, »D. v. L.« [Leipzig 1912]; Benzmann, »D. v. L.« [Leipzig 1904]; H. Spiero, »D. v. L.« [1910]).