Christiane Koren (1764–1815)
Koren, Christiane, 1764—1815, Forfatterinde, Datter af Jess Diederichsen fra Holsten, Ejer af Gaarden Kastrup paa Amager med tilhørende Fajancefabrik og Kalkbrænderi. Hun fødtes her 27. Juli 1764, men efter at Faderens Formue var gaaet til Grunde, flyttede han til Kjøbenhavn og foretog senere en Rejse til Ostindien, paa hvilken han omkom. I sin temmelig glædeløse Ungdom fik hun nogen litterær Uddannelse og læste adskilligt af Samtidens æsthetiske Litteratur. 1786 kom hun til Norge, hvor hun 17. Okt. 1787 ægtede Johan Koren (f. 7. Okt. 1758 † 6. Maj 1825), den Gang Sorenskriver i Heggen og Frøland (Smaalenene) og fra 1797 paa Øvre Romerige, til sidst (1815) Assessor i Akershuses Stiftsoverret. Deres Bolig, Gaarden Hovind i Ullensaker (Romerige), var i mange Aar et Samlingssted for en udstrakt Bekendtskabskreds, hvoriblandt flere af Samtidens betydeligere Mænd og Kvinder. Herfra udøvede Fru K. dels gjennem sin store personlige Elskværdighed, dels gjennem en udstrakt Brevvexling (blandt hendes Korrespondenter var Oehlenschläger), dels endelig gjennem sine Dagbøger, der cirkulerede mellem hendes nærmeste Venner, hvoriblandt C. Pavels og Fr. Schmidt, en ikke ringe Indflydelse i en videre Kreds. Disse Dagbøger (1808—15) ere bevarede i Familien og turde for forstaaende Læsere muligens have større Interesse end hendes poetiske Arbejder, der bestaa i Digte, spredte paa forskjellige Steder, nogle dramatiske Forsøg (1803, med Fortale af K. L. Rahbek) og en Oversættelse af Lafontaines Roman «De tvende Brude», alt i Tidens stærkt sentimentale Smag. Hun døde paa Hovind 28. Jan. 1815. Af det daglige Liv paa Gaarden har Sønnedatteren Frk. Charlotte Koren leveret en korrekt Skildring i sin Roman «Bevægede Tider» (2. Udg.: «Familien Grib»).
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
1764
Koren født.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen:
Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, olie på lærred, 123 × 205 cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. ⌘1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

C.W. Eckersberg:
Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
Koren død.