Amalie von Helvig (1776–1831)

Helvig [-veK], Amalie von, f. Baronesse v. Imhof, tysk Forfatterinde, f. i Weimar 15. Aug. 1776, d. i Berlin 17. Decbr 1831. Hun fik en udmærket Opdragelse, kom allerede som Barn ud at rejse med sine Forældre til Frankrig, Holland og England og levede efter Faderens Død sammen med sin Moder i Weimar, hvor hun stiftede Bekendtskab med Goethe, der lærte hende Hexametrets Bygning at kende, Schiller, Bürger og Knebel og studerede Græsk. Hun blev Hofdame hos Hertuginden af Weimar og giftede sig 1803 med den sv. Oberst, senere Generalfelttøjmester Karl Gottfr. v. H., hvem hun fulgte til Sthlm. Da Klimaet ikke tiltalte hende, bosatte hun sig atter i Tyskland, hvor hendes Mand, efter Pommerns Afstaaelse, traadte ind i preuss. Tjeneste. Bl. hendes fine og stemningsfulde Digtninge kan nævnes den dramatiske Idyl »Die Schwestern auf Corcyra« (1812), »Die Sage vom Wolfsbrunnen« (1814), »Helene von Tournon« (1824), »Gedichte« (1826). Hun overs. Tegnér’s »Frithiofs Saga« paa Tysk. (Litt.: »Levnedsbeskrivelse« paa Grundlag af Breve og Dagbøger ved H. v. Bissing [Berlin 1889]).
1776
Helvig født i Weimar.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Den 16-årige Frederik VI (1768–1839) overtager regeringsmagten fra sin sindssyge far.
1788
Ophævelse af stavnsbåndet.
1789
Den franske revolution (1789–1801).

Jean-Pierre Houel: Vue du siège et prise de la Bastille.
1790
Danmarks første dampmaskine i Holmens Ankersmedie.
1797
Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel, giver en geometrisk fortolkning af de komplekse tal.
1798
Napoleon invaderer Egypten.
Peter Frederik Suhm død.
1799
P. A. Heiberg idømmes landsforvisning pga. artiklerne »Politisk Dispache« og »Sprog-Granskning«.
1801

C. A. Lorentzen: Slaget paa Rheden 2. april 1801, 1802, Frederiksborg Museum.
1802
Oehlenschlägers Digte (1803) udkommer.
1806
Napoleon sejrer ved Jena.
1807
København bombarderes af englænderne.

Københavns Bombardement, 1807. Københavns Bymuseum.
1808
Christian VII død. Frederik VI (1768–1839) som har haft regeringsmagten siden 1784, udråbes til konge.
Danmark erklærer Sverige krig.
1812
Napoleon invaderer Rusland.
Helvig: Taschenbuch der Sagen und Legenden.
1813
Dansk statsbankerot og penge nedskrives med ⅙ af pålydende værdi.
1814
Danmark taber Norge som kommer ind under svensk herredømme.
1815
Napoleon taber slaget ved Waterloo.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1831
Helvig død i Berlin.