Amalie von Helvig (1776–1831)

Helvig [-veK], Amalie von, f. Baronesse v. Imhof, tysk Forfatterinde, f. i Weimar 15. Aug. 1776, d. i Berlin 17. Decbr 1831. Hun fik en udmærket Opdragelse, kom allerede som Barn ud at rejse med sine Forældre til Frankrig, Holland og England og levede efter Faderens Død sammen med sin Moder i Weimar, hvor hun stiftede Bekendtskab med Goethe, der lærte hende Hexametrets Bygning at kende, Schiller, Bürger og Knebel og studerede Græsk. Hun blev Hofdame hos Hertuginden af Weimar og giftede sig 1803 med den sv. Oberst, senere Generalfelttøjmester Karl Gottfr. v. H., hvem hun fulgte til Sthlm. Da Klimaet ikke tiltalte hende, bosatte hun sig atter i Tyskland, hvor hendes Mand, efter Pommerns Afstaaelse, traadte ind i preuss. Tjeneste. Bl. hendes fine og stemningsfulde Digtninge kan nævnes den dramatiske Idyl »Die Schwestern auf Corcyra« (1812), »Die Sage vom Wolfsbrunnen« (1814), »Helene von Tournon« (1824), »Gedichte« (1826). Hun overs. Tegnér’s »Frithiofs Saga« paa Tysk. (Litt.: »Levnedsbeskrivelse« paa Grundlag af Breve og Dagbøger ved H. v. Bissing [Berlin 1889]).