John Donne (1572–1631)

Donne [dån, gammeldags dun, dan], John, eng. Digter (1573—1631), var en Dattersøn af Dramatikeren og Pamfletisten John Heywood og i Slægt med Thomas Morus. Han studerede i Oxford, var paa Rejser i Udlandet, hvor han lærte Fransk, Spansk og Italiensk, studerede Jura i Lincoln’s Inn. Slægten var ivrig kat., men D. selv gik senere over til Protestantismen og beklædte — vist meget mod sit Ønske — fl. gejstlige Embeder. Skønt hans Digte kun cirkulerede i Manuskript, regnedes han i Slutn. af Elisabeth’s og Beg. af Jakob I’s Regering som Tidens betydeligste Digter og paavirkede i høj Grad sin Samtid til dens Skade. Han var i Besiddelse af en meget kraftig og myndig Intelligens og stor Viden; men en usikker Smag i Forbindelse med hans Ønske om at finde ny Udtryk førte — rimeligvis under Indflydelse fra Fransk og Spansk (Gongorismen) — til en Stil, der er Skruethedens Triumf. Retningen, »den metafysiske Skole«, levede til Drydens og Pope’s Tid. Hans Digte: Poems by J. D. udkom først 2 Aar efter hans Død. Selv udgav han, foruden en hel Del Prædikener, The Pseudo-Martyr, 1610, rettet mod Katolicismen. Izaac Walton har udg. hans Sermons med en god Levnedsskildring (1640, ny Udg. 1865), og D.’s Works med Digterens Biografi af Henry Alford udkom 1839 i 6 Bd, et Udvalg 1840.