Arthur Hugh Clough (1819–61)
Clough [klåf], Arthur Hugh, eng. Digter, f. i Liverpool 1. Jan. 1819, d. 13. Novbr 1861. 1823 udvandrede C.’s Fader med sin Familie til Amerika; men Sønnen blev sendt tilbage til England, da han var 9 Aar gl, og blev derefter opdraget i Rugby under den berømte Dr. Arnold’s Ledelse. 1837 kom han til Oxford, hvor han forblev til 1848, da han ikke længere kunde samstemme med de herskende religiøse Anskuelser. Efter et Ophold i Italien, hvor han bl. a. skrev Digtet Easter Day (1849), modtog han en Ansættelse ved Univ. i London; men 1852 udvandrede han til Amerika, nedsatte sig i Cambridge (Massachusetts) og helligede sig i nogen Tid udelukkende til litterært Arbejde. Et Tilbud om en Post som Eksaminator kaldte ham imidlertid atter tilbage til Fædrelandet. 1861 besøgte han igen Italien i Haab om at genvinde sit noget svækkede Helbred, men han døde i Firenze, paa hvis protestantiske Kirkegaard han ligger begravet. Hans Produktion er ikke meget omfattende: The Bothie of Toberna-Vuolich, en højlandsk Idyl (1848), Ambarvalia (1849) og Amours de Voyage, der blev til i Rom, er hans vigtigste Værker. C. var, medens han levede, kun kendt inden for en snævrere Kreds; det var først, da hans Poems 1863 blev udgivne med en kort Levnedsskildring af F. T. Palgrave, at en større Interesse blev vakt for ham. 1869 blev Poems and Prose Remains med et Udvalg af hans Breve og en Biografi udg. af hans Hustru, og 1871 udkom hans Poems and Essays med Levnedsbeskrivelse af J. A. Symonds. C. var en ærlig, sandhedssøgende Natur; hans Digte afspejler hans Tanker over religiøse Spørgsmaal, hans Tro og Tvivl; de er mandige og noble, men ikke sjælden tunge og uklare, og har været Genstand for højst forsk. Bedømmelser inden for de forsk. Lejre. (Litt.: S. Waddington, A. H. C. [1883] og A. H. C., Memoirs [1897]).
1819
Clough født i Livelpool.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
Clough død i Firenze.