Diderik Blicher Clementin (1749–84)
Clementin, Diderik Blicher, 1749–84, Præst, blev født i Aalborg 11. April 1749. Hans Forældre vare resid. Kapellan Peder C. og Mariane f. Blicher. Efter at være dimitteret fra sin Fødebys Skole 1767 tog han Attestats 1771. Snart efter vendte han tilbage til Aalborg, hvor han en Tid var Amanuensis hos Biskop Brorson i dennes sidste Affældighedsaar. Han udgav i Aalborg 1775 en ubetydelig Oversættelse fra Fransk, et saakaldt musikalsk Skuespil, «Konklavet i Aaret 1774», der er en Satire (skreven i Italien) paa det omstridte Pavevalg efter Clemens XIV’s Død. Af det danske Litteraturselskab var han Medlem, og i dettes Samling af Digte over Indfødsretten findes et Stykke af ham. Endnu førend han blev Præst, udgav han «Tvende hellige Taler» (1777). Han fik 1778 Ventebrev paa Engbjærg og Harboøre Sognekald ude ved Vesterhavet. Formanden døde om Sommeren samme Aar; men det trak alligevel ud til det følgende Efteraar (1779), inden C. blev ordineret. Kun i 5 Aar virkede han som Præst. 35 Aar gammel døde han 1784 og efterlod som Enke Anna Kirstine f. Michaelsen († 1793).
Nyerup, Lit. Lex.
1749
Clementin født i Aalborg.
1755
Jordskælv i Lissabon dræber 60.000.
1764
Jens Schielderup Sneedorff død.
1766
Aalborg Stifttidende udkommer første gang.
Christian VII (1749–1808) udråbt til konge.
1767
August Wilhelm Schlegel født i Hannover.
1770
Trykkefrihed indføres indtil censurens genindførelse 20/10 1773.
1771
Struensee ved magten.

Jens Juel:
Johann Friedrich Struensee, 1771. Schloss Celle.
1781
Kant skriver Kritik der reinen Vernunft. (Kritik af den rene fornuft)
1784
Clementin død.